Handelsbetingelser

Du kan downloade vores handelsbetingelser her.

  1. Generelt 

Science Academy har siden 2019 tilbudt kurser, som er eksamensforberedende til studerende indenfor gymnasiet (HF, STX, HHX og HTX) i de naturvidenskabelige fag (matematik, fysik, kemi, biologi og bioteknologi) samt salg af kompendier og bøger til studerende i ungdomsuddannelser og til studerende ved universiteterne. Science Academy er ikke et alternativt for den undervisning, som findes i gymnasierne og ved universiteterne, derimod er Science Academy et supplement, hvor vi sammenfatter pensum, løser opgaver og giver et overblik til den enkelte kursist på vores kurser. Hermed gør vi kursister eksamensparate til deres eksamener.  

Science Academy benytter hjemmesiden: www.scienceacademy.dk til gennemførelse af tilmeldinger til vores kurser, kompendier og andre produkter. Ved tilmelding samt betaling over MobilePay på vores hjemmeside samt på Facebook, indgår den enkelte kursist en juridisk bindende aftale med Science Academy om retten til deltagelse i et udvalgt kursus afholdt af Science Academy. 

  1. Tilmelding af kursus

Du tilmelder dig vores kursus på hjemmesiden www.scienceacademy.dk via menuen og følger disse trin: 

I: Vælg fag (Matematik, Fysik, Kemi, Biologi eller Bioteknologi)

II: Vælg niveau (A, B eller C niveau samt skriftlig eller mundtlig eksamen)

III: Vælg dato og tryk ”Køb”

Når du tilmelder dig vores kursus, indgår du i en bindende aftale om deltagelse i vores kursus. Alle aftaler bliver indgået på dansk, ligesom du som udgangspunkt kun kan bestille kurser til dig selv samt i eget navn. 

Efter tilmeldingen via MobilePay modtager du en ordrebekræftelse til din mailadresse, hvoraf der vil fremgå yderligere informationer i forhold til de planlagte kurser, som du har tilmeldt dig. 

  1. Åbningstider 

Mandag: 12.00-17.00

Tirsdag: 12.00-17.00

Onsdag: 12.00-17.00

Torsdag: 12.00-17.00

Fredag: 12.00-14.30

Lørdag: LUKKET

Søndag: LUKKET  

Det er muligt at ringe til os direkte på 22 52 91 33 inden for vores åbningstider 

  1. Betaling 

Betaling sker samtidig med tilmelding til et bestemt kursus som Science Academy udbyder. Ved benyttelse af online betaling sker dette enten med MobilePay eller med følgende korttyper: Dankort, Visa-Dankort, Visa, Visa Electron/Debit, Mastercard. Ved betaling med internationale kreditkort samt danske betalingskort og MobilePay vil der blive opkrævet et Nets gebyr for gennemførsel af transaktionen. Gebyret opkræves af Nets, og Science Academy har ingen fortjeneste på gebyret. Science Academy tilbyder kun forudbetaling ved kontooverførsel til forbrugere i udlandet. 

Betaling kan ikke ske ved faktura eller afdragsordning.

Betalingssystemet opfylder de gældende sikkerhedskrav og er godkendt samt certificeret af Nets. Kommunikation mellem vores betalingssystem og dig som kortindehaver foregår igennem en krypteret forbindelse. Det er hermed din sikkerhed for at uvedkommende ikke kan se data, som bliver udvekslet. Data som bliver sendt mellem betalingssystemet og Nets betalingsserver er ligeledes krypteret. De oplysninger som bliver indtastet i betalingssystemet, vil ikke blive set af hverken Science Academy eller tredjemand. Betalingssystemet er leveret af DanDomain, og det bemærkes at der ikke er nogen selvrisiko forbundet med brugen af betalingssystemet samt online betaling. Det stiller dig som forbruger bedre end ved en almindelig handel i en butik med brug af kreditkort og pinkode. 

  1. Persondata og GDPR

Vi indsamler følgende personlige oplysninger om dig i forbindelse med tilmelding til vores kurser: navn, adresse, telefonnummer, mail samt din uddannelse. Alle de oplysninger du giver, bliver opbevaret og transmitteret krypteret til Science Academy. 

Du har som forbruger og kunde hos Science Academy altid mulighed for at få indsigt, ligesom du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til de gældende regler i GDPR (Databeskyttelsesforordning og Persondataforordning). Vores dataansvarlige medarbejder hos Science Academy er Daniel L. Berg, som kan kontaktes på følgende nummer: +45 22 52 91 33 

Vi anvender statistik samt cookies hos Science Academy for at kende dig bedre som kunde og kursist, og for at gøre loginprocessen nemmere for dig. Du kan altid slette dine cookies under menuen: ”Funktioner”, ”Internetindstillinger” og efterfølgende ”Slet cookies”. 

  1. Priser 

Alle vores priser som er angivet, er eksklusive moms, således at eksamenskurser til studerende er momsfritaget, jf. momsloven. Alle priser på kompendier og bøger er angivet inklusive moms. 

  1. Fortrydelsesret 

Udgangspunktet for tilmeldingen til kurser er at aftalen er bindende. I henhold til Forbrugeraftaleloven er der dog 14 dages fortrydelsesret efter modtagelse af kvitteringen (tilmeldingsbekræftelse). Hele købssummen eksklusive gebyrer vil blive returneret ved framelding indenfor 14 dage efter modtagelse af tilmeldingsbekræftelse. Enhver fortrydelse skal meddeles skriftligt til Science Academy over e-mail: 

kundeservice@scienceacademy.dk

Det er derfor ikke muligt at fortryde køb af kurser eller bøger via sms, voicemail, fax, personligt fremmøde eller lignende. Meddelelse om fortrydelse sker som udgangspunkt inden kursusstart. Ved meddelelse efter kursusstart gives der en særlig fortrydelse (delvis refundering af kursusgebyr), se nedenunder. 

  1. Fortrydelse ud over 14 dage 

Science Academy stiller kunden samt den enkelte forbruger bedre end de krav som findes i Forbrugeraftaleloven. Ud over de 14 dages fuld fortrydelsesret yder Science Academy også delvis refundering af kursusgebyret eksklusivt gebyrer. I forbindelse med refundering af kursusgebyr fratrækkes kortgebyr samt administrationsgebyr. Fx vil der til kompendier blive fratrukket forsendelsesgebyr samt udgifter til selve kompendiet. Pengene og beløbet vil enten blive sendt tilbage via MobilePay eller via dit konto- og registreringsnummer til din bankkonto gennem et pengeinstitut som din bank.

  1. Fortrydelse af online produkter (videoer og e-learning)

Køb af online-produkter samt videoer er bindende, således at Science Academy tilbyder en digital tjenesteydelse, hvor du som kunde og forbruger har direkte adgang til indholdet efter købet. Selvom købet som udgangspunkt omfatter Forbrugeraftalelovens regler om 14 dages fortrydelsesret, er det en betingelse, at du accepter frasigelse af din 14 dages fortrydelsesret, da du kan påbegynde det købte materiale efter din betaling.  

  1. Kompendier købt med et kursus 

Køber du et eksamensforberedende kursus med tilhørende kompendium, vil du blive faktureret for kompendiet, idet at fortrydelsen kun gælder for det købte eksamensforberedende kursus.

  1. Udeblivelse fra et købt og tilmeldt kursus 

Vælger du at udeblive helt eller delvist fra et kursus som du er tilmeldt, giver det dig ikke nogen ret til refundering af kursusgebyret. 

  1. Science Academy kan framelde dig et kursus 

Science Academy kan til enhver tid framelde dig et kursus som du har købt og tilmeldt dig. Dette er yderst sjældent, men kan i helt særlige situationer opstå, fx hvis der sker omflytning af kurset. I sådanne tilfælde refunderes det fulde kursusgebyr inklusiv andre gebyrer.  

  1. Copyright 

Science Academy ejer og er indehaver af copyright på alt materiale, som er tilgængeligt på de ovenfor angivne websites samt i kommunikation, som sendes via e-mail, flyers og lign. Science Academys logo må ej anvendes, medmindre der foreligger en udtrykkelig og skriftlig erklæring og tilladelse fra Science Academy. Enhver form for reference eller gengivelse af materiale med copyright fra Science Academy må kun finde sted efter en udtrykkelig og skriftlig aftale fra Science Academy. 

Det materiale som den enkelte kursist modtager under et eksamensforberedende kursus, er personligt og beskyttet af Lov om Ophavsret. Enhver overtrædelse af disse regler vil blive forfulgt gennem et civilt søgsmål. 

  1. Ændring af længden på et kursus 

Science Academy forpligter sig til at afholde et kursus med minimum den aftalte længde. Science Academy kan dog med mindre end 4 kalenderdages varsel fra det aftalte kursustidspunkt reducere kursuslængden, dog med maksimum 20 % som sker yderst sjældent, hvis underviseren og Science Academy skønner, at denne ændring ikke forringer kurset betydeligt. Som udgangspunkt vil længden af kurserne være bindende og i nogle tilfælde kan kurserne også forlænges med 1-2 timer. Ved ændringer som annonceres med mindre end 4 kalenderdages varsel eller ved ændring af kursuslængden på mere end 20 % er den enkelte kursist berettiget til forholdsmæssig refundering af det betalte gebyr til et kursus. Ændringer i længden af et kursus giver ikke kursisten ret til at framelde sig et kursus med refundering af det fulde kursusgebyr. 

  1. Ændring af et kursus tid og sted samt underviser 

Science Academy er forpligtet til at afholde et givet kursus med det aftalte indhold på det aftalte sted samt tidspunkt. Science Academy kan dog i yderste tilfælde ændre fra det oprindeligt aftalte kursustidspunkt med ikke mindre end 4 kalenderdages varsel. I de tilfælde af ændringer af tidspunktet for kursusafholdelse som sker inden 4 kalenderdages varsel fra det oprindeligt aftalte tidspunkt for kursusafholdelse, har en kursist mulighed for at framelde sig et kursus samt at få refunderet det fulde kursusgebyr eksklusiv eventuelle gebyrer. Følgende gælder kun, såfremt en kursists frameldelse foreligger hos Science Academy via e-mail inden 4 kalenderdages varsel efter at Science Academy har orienteret kursisten om ændringer af kursus tid og sted, hvori disse ændringer oplyses til kursisten. 

Ligeledes kan Science Academy også ved sygdom eller lignende ændre på hvilken underviser som afholder et givet kursus. Uanset det ovenstående frafalder kursistens mulighed for framelding altid, når tidspunktet for start af et kursus er passeret.  

  1. Kursusmateriale 

Science Academys kursusmateriale vil som udgangspunkt enten blive overleveret til kursisten som et fysisk eller elektronisk dokument i form af beskyttet PDF-fil, som kursisten modtager over e-mail i de tilfælde materialet er elektronisk. Science Academy sender altid elektroniske dokumenter senest 2 dage inden afholdelse af et kursus. Science Academy forventer at den enkelte kursist medbringer følgende dokumenter og materiale på computer eller tablet elektronisk eller som fysisk print. 

Ved køb af nogle af Science Academys kurser, er kompendium også inkluderet, som fremgår af beskrivelsen til det enkelte kursus. Det er muligt at få tilsendt kompendiet ved betaling af både porto og ekspeditionsgebyr. Ligeledes er det muligt at modtage kompendiet til selve kurset under afholdelse af dette, hvor underviseren uddeler materialet før kursusstart. I tilfælde af at kursisten ikke ønsker at få tilsendt kompendiet eller få udleveret følgende, giver dette ikke anledning til hel eller delvis refundering af kursusgebyr. 

  1. Ændring af afholdelsessted for det enkelte kursus 

Science Academy forbeholder sig retten til med 24 timers varsel, at ændre sted for kursusafholdelse. Dog vil der i disse tilfælde gives information om ændring af stedet for afholdelse og gennemførelse af det pågældende kursus, som gives til den enkelte kursist via mail eller sms. Endvidere forbeholder Science Academy sig retten til at ændre lokale, hvori det pågældende kursus afholdes indtil start af kursus. 

  1. Aflysning af kursus 

Science Academy forbeholder sig retten til med 4 kalenderdages varsel, at kunne aflyse et planlagt kursus ved tilstrækkelig mangel på deltagelse til det pågældende kursus. I sådanne tilfælde refunderes det fulde kursusgebyr. Science Academy kan i sådanne tilfælde give den enkelte kursist og deltager besked på at det påtænkte kursus aflyses, så længe denne besked gives inden 3 kalenderdage, når tilmeldelsen til et kursus er lav. Endvidere forbeholder Science Academy sig retten til at aflyse et kursus, hvis der er omstændigheder som Science Academy ikke har kontrol over, forhindrer et kursus i at blive afholdt og gennemført, fx ved sygdom eller pga. problemer med lokaler. I disse tilfælde returneres det fulde beløb og kursusgebyr til den enkelte kursist inklusiv eventuelle gebyrer. Kursister vil i tilfælde af aflysning af et kursus få besked via mail eller SMS. 

  1. Aflysning af kursus ved køb af andre produkter 

Hvis en kunde/kursist køber flere produkter (fx to kurser i henholdsvis matematik og kemi), medens der er givet rabat i sådan en pakke, hvori det enkelte kursus nedsættes pga. det samlede rabatbeløb, vil den samlede rabatprocent være gældende. Således vil rabat på en pakke ikke give ret til et bestemt rabatbeløb, derimod til en bestemt procent som gives i rabat til køberen. Dvs. hvis et kursus koster 600 kr., og to kurser sælges til 1.000 kr. (rabat på 100 kr. pr. kursus), vil kursisten modtage 500 kr. for det aflyste kursus. 

  1. Gratis introkurser 

Science Academy kan til enhver tid frit aflyse og ændre tidspunkt samt sted for afholdelse af et gratis introkursus.

  1. Tilegnelse af kursusplads uden tilmelding

Hvis en person eller kursist får kendskab til et kursus, som afholdes af Science Academy uden at personen er tilmeldt, opfodrer vi personen til at tilmelde sig ved at oplyse dette til den pågældende underviser på et givent kursus. Foruden vores indtjekning af et kursus kan Science Academy gennemføre kontrol af de tilmeldte kursister. For de kursister som deltager uden betaling gælder straffelovens regler om tilsnigelser: 

Straffelovens § 298, stk. 1, nr. 4: Med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder straffes den, som uden erlæggelse af den fastsatte betaling tilsniger sig adgang til en forestilling, udstilling eller forsamling eller til befordring med offentligt samfærdelsesmiddel eller til benyttelse af anden almentilgængelig indretning.

Konsekvenserne heraf er, at personen er forpligtet til at betale det fulde kursusgebyr til Science Academy uanset, om personen har deltaget i hele kurset eller kun delvist af kurset. Endvidere skal personen betale et beløb tilsvarende kursusgebyret i bøde til staten. Endelig vil det fremgå af personens private straffeattest, at denne har overtrådt straffelovens § 298, stk. 1, nr. 4. 

Tilmelding til kursus gælder for et specifikt kursus, og derfor er følgende også omfattet hvis kursisten som er tilmeldt et kursus vælger at møde op til et andet kursus, som personen ikke er tilmeldt. 

  1. Retten til at afvise en kursist 

Science Academy forbeholder sig retten til at afvise en kursist, hvis den pågældende person ikke studerer på den uddannelsesinstitution eller uddannelse på en given årgang, som kurset er rettet mod. 

  1. Kursusindhold 

Når kursisten tilmeldes et hold på Science Academys hjemmeside fremgår en beskrivelse af det pågældende kursus. Det er ikke nogen garanti at Science Academy kan forsikre at alle emner og punkter bliver gennemgået til bunds under et kursus. Beskrivelsen af kursusindholdet til et kursus er derfor kun en guide og oversigt over de forskellige emner, som vil blive behandlet under et kursus. Ligeledes er der variation i kurserne, da et kursus hos Science Academy vil blive tilpasset flertallet af kursisterne i forhold til niveau, ønsker og behov, ligesom denne tilpasning sker løbende under et givet kursus af den pågældende underviser hos Science Academy. Hermed er beskrivelsen af et kursusindhold kun vejledende og det enkelte eksamensforberedende kursus bliver tilrettelagt efter underviserens vurdering løbende under et givet kursus. Ligeledes giver kursusmaterialet et udgangspunkt for indholdet af undervisningen til et givet kursus. Pauser under kurset sker hver 1-2 timer og tilrettelægges af den enkelte underviser undervejs i forløbet af et kursus, som afholdes. Ved klager eller utilfredshed over et kursus indsendes denne klage skriftligt til Science Academys studenterråd, som sammen med Science Academys ledelse træffer afgørelser om refundering af et kursusgebyr. 

  1. Nyhedsbreve og information 

Nyhedsbreve og informationer bliver udelukkende anvendt af Science Academy, derfor vil en kursist få specifikke informationer og oplysninger om det kursus eller kurser som personen har tilmeldt sig, ligesom ændringer af et kursus samt aflysninger af et kursus også gives til kursisten. 

  1. Personlige informationer 

Science Academy er forpligtet til ikke at videregive eller dele personlig information om den enkelte kursist, uden at der foreligger en tilladelse fra kursisten. Ønsker kursisten informationer og oplysninger om, hvilke personlige oplysninger Science Academy har registreret kan dette ske ved at ringe på 22 52 91 33 eller ved at sende en e-mail til kundeservice@scienceacademy.dk  

Alt data i forhold til personlig information gemmer Science Academy i op til 2 år. 

  1. Tilfredshedsgaranti og Science Academys Studenterråd 

Alle betalingskurser hos Science Academy er omfattet af en tilfredshedsgaranti, der betyder at den enkelte kursist kan få pengene retur for et kursusgebyr, som den enkelte kursist har betalt Science Academy. Den enkelte studerende og kursist skal skrive en klage til Science Academys Studenterråd samt udfylde og tilbagelevere et evalueringsskema, som kursisten modtog under det pågældende kursus. Ved at udfylde sådan et skema med navn og e-mail, vil Science Academys Studenterråd tage stilling til kursistens utilfredshed, således at der tages en afgørelse om returnering af et kursusgebyr til kursisten. Selve evalueringsskemaet følger almindelig procedure inden kurset afsluttes, og kan altid blive rekvireret hos underviseren til et kursus. I forbindelse med refundering af et betalt kursusgebyr bliver et eventuelt betalt kreditkortgebyr og administrationsgebyr fratrukket. I de kurser hvor kursisten har modtaget et kompendium fratrækkes dette beløb samt udgifter i forbindelse med forsendelse af det pågældende kompendium. Herefter sker betaling til den enkelte kursist via bankinstitut med oplysning af registrerings- og kontonummer.

  1. Kompendier 

Kompendier, lærebøger og opgavesamlinger kan blandt andet købes på Science Academys hjemmeside samt over Facebook ved brug af kreditkort eller MobilePay. Den enkelte bestilling på kompendium vil blive registreret indenfor få dage, og herefter vil kompendiet blive tilsendt til den enkelte studerende til den adresse, som den enkelte studerende har opgivet under bestilling af kompendiet. 

  1. Leveringsbetingelser og leveringstid 

Leveringstiden for et kompendium købt hos Science Academy vil som udgangspunkt være 2-7 hverdage i Danmark. 

  1. Erstatning samt ansvarsfraskrivelse 

Science Academy fraskriver sig erstatningsansvar i enhver henseende til et betalt kursusgebyr af den enkelte kursist, medmindre andre regler gør sig gældende i forhold til dansk lovgivning. 

  1. Reklamationsret 

Som forbruger har man 2 års reklamationsret som udgangspunkt. Hvis du modtager bestilling på et forkert kursus eller kompendium (evt. beskadigelse af kompendium), skal du derfor reklamere indenfor rimelig tid. Reklamation indenfor 3 måneder anses af Science Academy for at være rimelig og rettidig. Endelig meddeles reklamationsretten ved at skrive til Science Academys e-mail: kundeservice@scienceacademy.dk

  1. Returret 

Science Academy yder 14 dages fuld returret, som regnes fra dagen hvor en vare er modtaget fra Science Academy. Køb af et kompendium skal være i samme stand og antal (mængde), som køberen modtager det. Ligeledes skal denne være ledsaget af en kvittering, som kunden modtager ved køb og bestilling af kompendiet. Kunden kan fortryde sit køb ved at nægte at modtage et kompendium eller ved at returnere kompendiet til Science Academy ved at skrive til vores e-mail kundeservice@scienceacademy.dk 

Endelig påhviler det kunden at betale følgende gebyrer som udgift til fragt og porto, hvis kunden returnerer et købt kompendium. Hvis kompendiet opfylder betingelserne for returretten vil kunden modtage beløbet inden for 14 dage på en bankkonto. Ved beskadigelse af et kompendium ved levering, bedes kunden meddele Science Academy følgende indenfor 7 dage, da kundens returret ellers bortfalder. 

  1. Utilsigtede hændelser 

Science Academy kan og vil ikke gøres ansvarlig for utilsigtede hændelser så som aflysning eller flytning af et kursus, hvor årsagen er utilsigtet og ikke ligger indenfor Science Academys indflydelse. Således vil en sådan aflysning eller flytning hverken give ret til hel eller delvis refundering af et kursusgebyr, hvis disse årsager eller hændelser skyldes strejke, terrorisme, krig, oprør, brand eller andre relaterede arbejdsmæssige uoverensstemmelse. Endvidere vil optøjer, oversvømmelse, eksplosion, jordskælv eller andre naturkatastrofer også betegnes som utilsigtede hændelser, hvor Science Academy ikke kan gøres ansvarlige.  


Disse betingelser er gældende fra 1. februar 2020